Nu er det ved at være lidt for meget med alle de ting, som vi har stående ude i garagen. Den er fyldt med gammelt skrammel, og jeg vil gerne have ryddet op i den. Jeg vil nemlig gerne have lavet en del af den om til et værksted, hvor jeg kan nørde med mit værktøj og bygge de små ting, jeg har planlagt. Min kone gider ikke at have noget med garagen at køre. Hun parkerer alligevel bilen ude på vejen. Selv kører jeg meget sjældent i bil. Jeg klarer mig med min cykel, da jeg kun har 3 km til arbejdet. Så bilen, den er hendes. Undtagen, når vi skal på længere ture, så er det mig, der tager rattet.

Cykler og løbeting

Men nu har jeg altså besluttet mig. Den kommende weekend skal kun bruges på at få ryddet op i garagen. Jeg har fået lov til at låne hendes bil, så jeg kan køre hen på genbrugspladsen med de ting, der skal smides ud.
Det bliver et stort projekt. Men jeg skal bare igennem det. Om der så skal kasseres et par børnecykler og løbecykler, som ungerne er blevet for store til – eller en gammel kommode. Jeg skal nok få det gjort. Jeg læste om det her. Jeg ved dog allerede, hvad jeg ikke skal kassere, og det er min kones kasse med gamle vaser. Af en eller anden grund har hun en svaghed for dem. De er hæslige at se på. Det indrømmer hun. Men de må ikke smides væk. Jeg har længe tænkt, at jeg ville bygge et lille skab til dem. Det kan der godt blive plads til ude i garagen. Også med mit værksted.

Et fodboldmål i haven

Jeg har også planer om at bygge et fodboldmål til haven til drengene. De er jo lige i den alder, hvor det er det eneste, de kan tale om. Ikke noget som helst andet en fodbold.
Det er et forholdsvist nemt projekt at lave en ramme og så nogle støtter, der sikrer, at rammen ikke vælter. Og så skal jeg bare finde et kraftigt fiskenet. Så må den være i orden. Det skal bare stilles op et sted i den øvre ende af haven, så de ikke kommer til at sende den ind i urtebedene. Eller måske skal jeg bare købe et fodboldmål færdigt – her for eksempel: https://fedepriser.dk/shop/fodboldmaal-til-haven-261c1.html

Åh pas nu på

Åh, nu sagde jeg urtebede. Jeg har lovet at grave et stort hul dernede. Min kone vil have sat en havetrampolin op dernede. Det er hendes nye projekt. Hun gider ikke længere at løbe hver morgen, inden hun tager på arbejde. Nu vil hun til at hoppe.
Jeg kan ikke helt se, at det giver motion, men det siger hun, at det gør. Hun havde prøvet at hoppe ovre hos en veninde. Og hun havde virkeligt haft det sjovt med det. Kom hjem og stank af sved. Så der er vel noget om det, hun siger. Men det hul bliver altså først gravet, når jeg har fået ryddet op i garagen – og fået sat mit værksted op, så jeg ved, hvor mit værktøj, og hvor haveredskaberne i øvrigt er. Ikke før. Slet ikke før.