Du må godt tænke, at jeg er skør. Men, lad være med at sige det til mig. Jeg synes nemlig selv, at det er meget fornuftigt det, jeg gør. Jeg har nemlig været henne i en forretning med kontorartikler for at finde en god, lille lamineringsmaskine. Jeg skal nemlig i gang med at laminere alle kopierne, jeg har af mine frimærker. Jeg samler på frimærker fra alverdens lande og har efterhånden en meget stor samling. Frimærker er små, og de kan være meget detaljerede, så jeg har fået dem skannet og printet ud i større kopier. Så er det nemmere at se detaljerne. Og det er de kopier, jeg skal bruge lamineringsmaskinen til.

Filatelister united

Jeg mødes ofte med andre filatelister, og vi sammenligner dele af vores samlinger, udveksler viden om dem, og taler om de samfund, hvor frimærkerne kommer fra.
Som regel får vi altid bragt mange flere frimærker med os, end vi kan nå at få kigget ordentligt på, når vi mødes. Det har længe irriteret mig, at jeg bragte, de her store albums jeg har med mig. Jeg glemmer også altid luppen. Så jeg fandt på at scanne frimærkerne og printe dem ud i stor størrelse, så det er nemt at se dem.

Og da min erfaring er, at vi højst kan nå at få set på 2 eller 3 frimærker, så tænkte jeg, at jeg højst vil tage 2 eller 3 frimærker med mig til vores møder. Så når jeg forbereder mig til et møde, så er en af de ting, jeg gør at scanne frimærkerne og bagefter laminere kopierne, som jeg har valgt at tage med. At jeg også læser en del om det land, frimærkerne kommer fra, eller perioden og verdensbegivenhederne, der skete på den tid, er noget andet. Det er spændende. Vi får altid nogle gode diskussioner om den slags. Ofte ender det i storpolitiske diskussioner. Så frimærker er ikke kun små, fine objekter. De er for os en kilde til viden og kundskab om samfund og vores historie. At nogle af frimærkerne så er mange penge værd, kommer i anden række. Vi ser dem ikke som investeringsobjekter. Selvom en af mine kammerater har et par mærker, der er en formue værd. Han har gemt dem i sit pengeskab, men ved ikke, hvor han har lagt nøglen!

Laminering beskytter godt

Første gang jeg havde kopier af frimærkerne med til et af møderne, vakte det opsigt. Men da jeg forklarede, at jeg var træt af at tage albummer med, var der flere, som egentlig synes, at det er en rigtig god idé. Vi lagde derfor strukturen om, for vores møder. Vi møder ikke bare op med tilfældige frimærker. Vi vælger et tema for næste møde, og vores opgave er så at tage frimærker, der repræsenterer temaet med os til næste møde.
Og tro mig: Jeg er ret sikker på, at forretningen med kontorartiklerne har set en stigning i salget af lamineringsmaskiner. Til mødet efter var der flere, som havde adopteret min idé. De kom med fint laminerede kopier af deres udvalgte frimærker. Måske er vi nørder. Ok, det er vi, men vi hygger os med det!