I min familie er vi meget glade for musik. Jeg tror, at vi har arvet de musikalske gener fra min bedstefar. Han var dirigent i symfoniorkesteret. Min far er trompetist, og jeg selv er ret god ved et klaver. Jeg har altid spillet klaver. Lige så længe jeg kan huske. Det har været en kilde til mange skænderier, fordi, da jeg var mindre, var det altså træls at skulle øve sig i mange timer hver dag. Dengang ville jeg jo bare ud og lege med mine klassekammerater. Ikke sidde foran tangenterne. I dag er det en kilde til stor glæde for mig, at jeg er god til at spille klaver.

Jeg er ikke professionel

Jeg lever ikke af at spille musik, sådan som min far og bedstefar gjorde det. Jeg er en ganske almindelig sygeplejerske, som godt kan lide at spille musik i sin fritid. Og ja, jeg er da også med i et band. Det er noget helt nyt for mig. Det skete sådan ved et tilfælde, at jeg kom med i bandet. Jeg så en lille notits på sådan et site jeg en gang i mellem kigger på. Det er et forum for musikinteresserede. Notitsen efterlyste et medlem til et nystartet band. Jeg kunne se, at bandet har prøvelokale ikke så langt fra hvor jeg bor, så jeg skrev til den kvinde, som stod som kontaktperson. Jeg fortalte hende, at jeg er god til at spille klaver. Hun ringede mig hurtigt op, og vi fik en snak om hvordan og hvorledes. Det viste sig, at det er et rent kvindeband. De spiller jazz og swing. Deres sanger er god. Under samtalen kunne jeg dog forstå, at de ikke var på udkig efter en pianist. Men hun ville alligevel gerne have, at jeg kom og øvede med dem en dag.

Brug for en keyboard spiller

De har brug for en, der kan spille på et keyboard. De har simpelthen ikke noget klaver. Det er for dyrt – endnu. Jeg fortalte hende, at jeg kun har spillet på et keyboard et par enkelte gange. Faktisk var jeg parat til at trække mig fra at komme til prøve med bandet. Men hun bad mig om at komme og prøve. ”Så kan vi jo se, om det går.” Så jeg mødte op til prøve sammen med de andre. Det var faktisk hyggeligt. Og det gik bedre med keyboardet, end jeg troede. Det var faktisk slet ikke så svært. Vi blev enige om at fortsætte med at spille sammen. Jeg fik dog presset ind, at jeg vil sørge for, at vi får et klaver.

Er altså ikke snobbet

Jeg er ikke imod, at vi bruger keyboard i vores musik. Jeg skal bare blive bedre til at spille på det. Jeg fortalte dem, at jeg har et gammelt klaver stående hos min mor. Hun har længe gået og beklaget sig, over at jeg ikke har fået det fjernet endnu. Her har jeg en lejlighed til at få det ud af hendes hus og få det placeret et sted, hvor det kan komme til nytte. Det var en udmelding, som vakte glæde. Klaveret skal bare lige flyttes ned i lokalet, og så skal det stemmes.