Min hustru kom hjem fra arbejde i går. Hun var temmelig chokeret. Hun er uddannet elektriker og arbejder for et stort entreprenørfirma. De er ved at bygge et kæmpestort boligkompleks nede ved havnen. Normalt kommer hun glad hjem fra arbejde. Fortæller nogle sjofle vittigheder, hun har hørt på jobbet, og griner lige så højt ad dem som hendes kollegaer. Jeg beundrer hende for det. Altså ikke det med vittighederne, men det, at hun kan klare at arbejde i den her ret hårde mandeverden, hvor jargonen kan være ret grov. Der er måske ligestilling her i landet. Men jeg ved da selv, at det kan være svært at komme ind på en arbejdsplads, hvor størstedelen af de ansatte er af det modsatte køn. Det kan være ret hårdt. Men min hustru klarer det fint. Og hun er i den grad kvinde.

Grædefærdig

Det kunne jeg mærke på hende i går. Hun var grædefærdig. En af kollegaerne var faldet og havde slået sig rigtigt grimt. Han var faldet på stilladset. Heldigvis havde de afdækning, så han faldt ikke ned. Men det, at han gled og faldt, burde slet ikke være sket. Hun havde faktisk troet, at han ville miste livet, fordi det så ud, som om at han kunne falde. Hun græd. Mest fordi hun stadigvæk var chokeret. Lidt senere var hun ok igen. Men sidst på aftenen blev hun gal i hovedet på sin arbejdsgiver. Det sker, at hun bliver sur over, at han ofte springer over, hvor gærdet er lavest. Hun kan godt forstå ham. Der er udgifter, der sommetider synes at være helt unødvendige.

Materialeplatforme

Fx sådan noget som leje af materialeplatform. Eller at sørge for at tjekke hjelmene de skal bruge på arbejdspladsen. Men de udgifter, der skal bruges på sikkerhed på arbejdspladsen, er ikke dårligt givet ud. Fx så ved hun, at hvis hendes arbejdsgivers forsikringsselskab finder ud af, at han sommetider ignorerer deres anvisninger for sikkerhed, så vil han få en kæmpe erstatningssag på halsen, hvis der sker en alvorlig ulykke. Og det er der altid risiko for. Uanset hvor mange sikkerhedsforanstaltninger man foretager, så vil der altid være en risiko. Det handler om at minimere risikoen og så selvfølgelig også om at appellere til folks almindelige sunde fornuft.

I ren arrigskab

I sit raseri over at hendes arbejdsgiver ofte ’glemmer’ sikkerhed på arbejdspladsen, satte hun sig ved vores computer. Åbnede naturligvis for google og skrev: ”Salg af materialeplatform”. Jeg spurgte hende, om hun havde tænkt sig at forære sin arbejdsgiver en materialeplatform. Det havde hun selvfølgelig ikke. Hun var bare gal og ville vide, hvad sådan en koster. Og så vil hun bruge det som en del af sin argumentation næste gang, de har møde i sikkerhedsudvalget. Hun repræsenterer elektrikerne i det. Hun kæmper en brav kamp for at forbedre arbejdsforholdene hos sin arbejdsgiver. Hun ved godt, at han ikke bryder sig om hendes holdning. Det er hun fløjtende ligeglad med. Ingen af hendes kollegaer skal udsættes for unødvendige risici. Det har hun gjort mig klart flere gange. Og i går endnu en gang.