Jeg skal snart på en lille forlænget weekendtur til Tyskland og møde min nye kærestes familie for den første gang. Jeg pakker altid for meget, da jeg vil være forberedt til enhver situation. Nu har jeg sat mig for at prøve at begrænse mig, så jeg ikke igen får for meget med. Det skal jo både pakkes, slæbes rundt med og pakkes ud igen. Plus tøjet bliver krøllet af at ligge i en kuffert. Jeg har altid mit tøj strøget og klar til brug i skabet, så jeg vil skulle stryge det, jeg ikke bruger, igen.
Hvilke tips er der så til at pakke til en mindre tur? Først og fremmest skal du prøve på, at du ikke har outfits med forskellige sko til hver dag. Det vil så måske også betyde flere tasker til hver dag, og det vil du prøve at undgå. Sørg for eksempel for at alle dine outfits, kjoler og tunika, bukser etc. passer med sort, så du kan bruge den samme taske.
Pak også noget basistøj – det kan du matche med både jeans og søde toppe. Medbring 2 par bukser og et par jeans, når det skal være mere casual. Til et koldt klima skal du også medbringe 2 langærmede bluser. Medbring også et par T-shirts – det er rart at have med til, når du skal slappe af. Skal du til noget mere formelt, så medbring et sæt til det også.
Så er der selvfølgelig undertøj og sokker – medring lidt ekstra af det. Husk også en varm jakke. Medbring også et par sneakers, hvis du planlægger at motionere eller skal gå over længere afstande. Jeg tager også altid et ekstra håndklæde med. Det er rart at have, hvis der for eksempel ikke er nok på hotellet, eller du måske har brug for at blive frisket op på en lang køretur.
Her er min pakkeliste:
- Dag 1: Blomstret blå top, cardigan og jeans + et par flotte damestøvler
- Dag 2: Tunika og leggins med de samme støvler
- Dag 3: Gul top, tørklæde med gult og blå, lang cardigan i blå og jeans, beige sko
- Dag 4: Hvid top, demin-farvet tørklæde med snake print, cardigan og jeans og beige sko
Og så glemmer jeg aldrig at pakke et par nederdele, så jeg kan vise lidt ben J Jeg elsker disse her: http://butikrikke.dk/nederdele
Tirsdag er en rejsedag, hvor vi tilbringer det meste af dagen i bilen til Tyskland og kører direkte til familien om aftenen. Onsdag er vi hele dagen hos familien og skal sikkert ud til frokost. Torsdag er vi hele dagen hos familien og skal sikkert ud til aften. Fredag er igen en rejsedag, hvor vi kører hjem, så det skal være behageligt men også et sødt modetøj outfit, da vi går ud at spise på vejen hjem.
Nu vil jeg så bare glæde mig til turen og til at møde familien. Det bliver dejligt med nogle fridage!