Min søde kæreste bliver 30 år på mandag, og jeg skal have fundet på det helt rigtige til ham. Vi har været sammen i lidt over et år, så jeg vil gerne finde på noget særligt, og noget som han altid vil huske. Det er jo altid genialt med et ur, da det jo som oftest er noget, man har i mange år eller måske resten af sit liv. Jeg har online kigget på et ur fra Daniel Wellington, som jeg godt kunne tænke mig at få kigget nærmere på. Der er også et fra Certina ure, som ser godt ud – det er meget klassisk og samtidig maskulint. Hvad nu hvis det ikke skal være et ur, hvad finder man så på?
Han kan godt lide cigarer, så jeg har også tænkt på at finde en lækker lighter til ham. Den kunne så parres med en cigarklipper i en god kvalitet. Det er jo også et sæt, man har i mange år.
Så er der gaver, som ikke lige bliver pakket ind, som en aktivitet eller en overraskelse. Jeg kunne overraske ham med en lækker 3-retters hjemmelavet middag med lys på bordet. Det ved jeg, han ville sætte pris på.
Det kunne også være en billedramme med en collage af billeder af os fra vores første år. Eller hvad med at skrive de små søde ting, vi siger til hinanden, og lave det som en collage.
Hvad med en tur til en forlystelsespark? Eller måske et sted, vi har snakket om at tage hen? Pak en lækkert frokostkurv, og tag på oplevelse.
Hvad med dig? Har du ideer til, hvordan man glæder sin kæreste på hans fødselsdag? Måske har du selv gjort noget, der gjorde din kæreste glad. Lad mig høre dine gode ideer.