I gamle dage når man skulle date, så bød man den søde pige man mødte i supermarkedet på kaffe og tingene tog sin gang derfra, eller man gik måske til dans på den lokale kro. Hvorom der stadig er dans på den lokale kro, er det dog mere sjældent at den slags fører til kærlighed og særligt for den ældre generation, hvilket er en af årsagerne til, at de har taget internet dating til sig.
En anden grund til at de ældre har taget netdating til sig er, at de i stigende grad bliver påvirket af omgivelserne. Den ældre generation, i modsætning til den nu unge, var meget bekymret for hvad andre tænkte og at tingene skulle være korrekte. Ord som anstændig og dyder var ofte brugte. Derfor har særligt de ældre haft svært ved at komme i gang med at date på nettet idet, at det var ukendt farvand for dem, men samtidig også fordi at det tidligere var behæftet med en smule tabu. Men når man tænker over det, så er netdating ikke så meget anderledes end de gammeldags kontaktannoncer, med undtagelse af at svaret kommer noget hurtigere, når det foregår online. Med brevtiderne disse dage vil det også nærmest være en umulighed at bruge kontaktannoncer, idet det vil tage 2 uger for at et brev kan nå frem og tilbage imellem afsender og modtager. Måske er det også derfor, at flere og flere ældre er begyndt at omfavne netdating.
Teknologien hjælper også de ældre på nettet
En anden forhindring for de ældre på nettet, foruden samfundsnormerne, har været at computere ikke altid har været simple at anvende. Nogle af os kan huske de gamle prompt operativ systemer, som var alt andet end intuitive. Derfor har mange ældre haft deres forbehold overfor at bruge denne teknologi, men er blevet overvundet af de fremskridt, der heldigvis er sket. For i dag findes der simple operativsystemer til ældre mennesker, så de ikke skal bekymre sig om drivere, og skærmopløsning, de skal blot sætte sig og nyde Internettets væld af muligheder heriblandt dating.
I takt med der er kommet flere datingsider er der også kommet sider til ældre
En af de gode ting ved at udvalget af sider med dating er eksploderet er, at mange ældre nu har specielle hjemmesider målrettet til dem. Der findes f.eks. sider til folk over 40 år, 50 år eller 60 år. Det betyder, at der er foretaget en grov sortering af kandidaterne og alle er i samme fase af livet som en selv, hvilket gør det nemmere for de ældre enten at finde en partner eller en ven. Når man bliver gammel, er det oftest ikke kærligheden, man først går efter, hvis man har mistet en livspartner Det er derimod en ven og dem er der rig mulighed for at finde, imens man dater på nettet. Så der er mange gode grunde til, at de ældre har taget netdating til sig. Nogle tager det endda skridtet videre og vælger at date via deres smartphone. Teknologien er kommet langt siden de første kontaktannoncer så dagens lys i de lokale aviser.