Der er nogen positioner, der er mere eller mindre vigtige i dit liv. For eksempel er det at have fundet en god revisor, hvis du driver forretning vigtigt. Det er også vigtigt at have en god advokat, hvis du kommer i situationer, hvor der er brug for det. For mig er en god frisør også en af de vigtige personer. Det er jo ikke hvem som helst, du vil have til at klippe dit hår og til at komme kemiske produkter i det. Et godt forhold til din frisør er en tillidssag, og har du først fundet en god frisør, skal der meget til for, at du skifter.
Jeg har selv netop skiftet frisør. Jeg følte ikke, at min frisør gennem 10 år hørte, hvad jeg sagde. Jeg var parat til noget nyt, og hver eneste gang så det bare ens ud. Jeg prøvede gennem et år at få hende til at forstå, hvad jeg ville, men til sidst gav jeg op. Nu har jeg fundet den mest geniale frisør i København, og jeg ville ønske, at jeg havde skiftet for længe siden.
Jeg har fået noget godt ud af mit skifte og ved, hvad det er, du skal se efter, når du skal finde en ny frisørsalon. Her er et par råd fra mig:
- Spørg dine kolleger, venner, bekendte etc., hvor de får deres hår lavet. Spørg kun dem med smart hår J
- De fleste frisørsaloner har en hjemmeside. Kig den igennem for information.
- Brug sociale medier. Tjek Facebook for kommentarer på firmaets side.
- Kør forbi salonen, og gå ind, og sig hej, så du har set salonen, inden du booker din aftale. Er der rent? Hvem er kunderne? Har de travlt? Hvordan ser stylisterne ud? Har de styr på deres egen stil? Hvis ikke, hvordan kan de tage sig af din stil?
- Er du tilfreds, så find ud af deres prisniveau. Passer det i dit budget?
- Tilbyder salonen måske også andre services, du har brug for? Måske tilbyder de manicure? Eller hvad med massage? Min salon tilbyder alt dette. Og oven i købet også ansigtsbehandlinger. Det er så nemt, når jeg kan få det hele gjort et sted. Det giver også mulighed for en hel eller halv dag med forkælelse.
- Når du møder op til din første aftale, så fortæl dem, at du er på kig efter en ny frisørsalon. Så er du sikker på, at de gør, hvad de kan for at imponere dig.
- Er du tilfreds med dit valg af salon, så fortæl det på sociale medier. Er du ikke tilfreds, så kig dig om efter en anden at prøve til din næste frisøraftale.
Endelig er jeg SÅ lykkelig for, at min frisør har en ekstra ydelse: Massage i København! Det er nemlig svært at finde gode steder i Hovedstaden!