Det kan være svært at få det hele til at gå op med indkøb, madlavning, børn, madpakker, indkøb etc. og så stadig få en sund varieret kost. Mange gange er det, vi skal have til aften noget, der bliver besluttet på vej hjem fra arbejde, og så bliver det tit til noget, vi har lavet før, fordi vi ikke har tid til at finde på noget nyt her og nu.
Varieret kost i familien
Hvad nu hvis du kunne spare tid og penge og få en spændende varieret og sund kost? Det kan sagtens lade sig gøre, og det er ikke så svært. Der er 2 muligheder. Du kan enten købe adgang på Mambeno.dk, hvor du får madplaner til børnefamilier. Her får du hver uge en madplan, og der er også taget højde for madkasserne til børnene. Du kan få en indkøbsliste på mobilen – så bliver det ikke nemmere. Læs mere her: https://mambeno.dk/kom-godt-i-gang-med-mambeno/
Madplaner er løsningen
Du kan også lave madplaner selv, og det er heller ikke så svært, men kræver dog mere tid end ovenstående løsning. Det tager lidt mere tid i begyndelsen, indtil du kommer ind i det, men hen af vejen kan du gøre det hurtigere. Du finder sikkert også veje til at finde ny inspiration til retterne, så du ved, hvor du skal kigge. Personligt kan jeg godt lide Pinterest. Her kan du finde både danske og udenlandske opskrifter, og du kan dele det op i de kategorier, du nu synes virker for dig. Det kan være retter med kylling, retter med oksekød, forretter, frokostinspiration etc. Søgefunktionen er god, og husk både at søge på dansk og engelsk.
Du kan også hente inspiration i kogebøger, blade, online etc. For mig er det hyggeligt, og jeg glæder mig til at medtage de opskrifter, jeg finder, i næste uges madplan.
Det er også meget nemmere med børnenes madkasser på den måde!