De fleste mennesker har en yndlingsfarve, men din yndlingsfarve er måske ikke den bedste til din garderobe. Alle har nogle farver, der virkelig klæder dem, mens der er andre farver, der bestemt ikke klæder dem. At sætte de rigtige farver sammen, både hvad angår smykker og beklædning er det, der gør, at et outfit ser fantastisk ud.
Først skal du finde ud af, hvad din farveprofil er. Du skal holde dig til farver, der matcher din hud. Der er mange forskellige hudtoner, men der er kun 2 undertoner – varm og kold. Varme hudtoner har et orange eller gult skær, mens kolde hudtoner har en mere blå eller svag pink tone. Der er to måder at finde ud af, om du har en varm eller kold hudtone.
Åretesten: Se på årerne på dit håndled eller håndflade. Mennesker med varme hudtoner har nærmest grønne årer, mens mennesker med kolde hudtoner har blå eller lilla årer.
Smykketesten: Gå ud i naturligt lys, og hav et sølvarmbånd på det ene håndled og et guldarmbånd på det andet håndled. Se på begge, og afgør, hvilken der komplimenterer din hudtone mest. Hvis det er sølv, der ser bedst ud, er din hudtone kold. Hvis det er guld, der ser bedst ud, er din hudtone varm.
Jeg har selv lavet testen, og min hudtone er kold. Det er heldigt, fordi jeg har netop fået et smukt ur fra Tissot ure fra min kæreste – og det er med en sølvfarvet rem.
Hvilke farver er så kolde og varme? En tommelfingerregel siger, at varme farver har et gult skær, og kolde farver har et blå skær. Her er en oversigt over varme og kolde farver delt op:
Varme farver: rød, orange, gul, grøn med et gult skær
Kolde farver: ren grøn, blå, lilla