Min kæreste kom hjem fra træning i går. Han går til fodbold hver onsdag og fredag. Han havde løbet meget og stank af sved, da han kom hjem. Han gik i bad og kom ud fra bruseren med duftende hår, lækre baller og en appetit, der sagde, at vi skal ud at spise.
Vi gik ned til byen. Vi bor lige i udkanten, så der er ikke nogen grund til at tage cyklerne. Vi har ca. 1 km til vores yndlingssted. Vi kommer der ofte for at spise. Således også i går. Men undervejs begyndte min kæreste så at halte. Han kunne faktisk næsten ikke gå. Han sagde, at det gjorde ondt i hans hæl. Jeg hjalp ham med at tjekke, om der kunne være en sten i skoen. Det var der ikke.

Kunne dårligt gå

Vi humpede ned til restauranten, satte os og nød en god middag. På vejen hjem blev det næsten helt umuligt for ham at gå. Han måtte støtte sig til mig, og han nærmest hinkede hjem. Vi kom hjem, og han blev lagt i seng. I dag, da han stod op, havde han ikke de samme voldsomme smerte. Men i løbet af formiddagen kom de tilbage. Han stod ude i haven og klippede hækken. Tog et par skridt til højre, og jeg kunne se, at han ømmede sig. Jeg gik ud til ham og spurgte, om alt er ok. Jeg fik at vide, at de smerter, han havde følt i går, var kommet tilbage. Vi gik hen og satte os på en bænk, vi har stående hende ved muren ved siden af terrassen. Jeg sagde til ham, at vi hellere må køre på skadestuen. Han må have fået en skade i går, under træningen. Så det gjorde vi. Jeg kørte, og min kæreste gav mig mange gode råd om, hvordan man kører. (Ret irriterende, når jeg faktisk kører bil hver dag.)

En hælspore!

På skadestuen konstaterede de, at der er tale om en hælspore. Den kan behandles. Det vil tage noget tid, og de anbefalede, at vi fandt en terapeut. De undrede sig i øvrigt over, at han først nu har fået smerterne. Han er i forvejen platfodet, og med den træning, han laver, så burde hælsporen være kommet meget tidligere. Han fik en recept på noget lidt stærkere smertestillende middel, og vi kunne tage hjem fra hospitalet igen. Derhjemme satte jeg mig så ved min pc. ”Hjælp til hælspore”. Frasen var det eneste, jeg kunne tænke på. Hvem ved noget om hælsporer?

Sportsfysioterapi?

Jeg anede det ikke. Men jeg så, at det som regel er fysioterapeuter eller massører, der kan hjælpe. Så jeg begyndte at sætte ordene lidt sammen: ”Sportsfysioterapi i København” blev den næste frase. Den gav mig et lidt bedre billede. Jeg fandt nogle sportsfysioterapeuter og skrev deres navne ned.

Vi talte med hinanden og besluttede, at min kæreste selv ringer til dem, jeg fandt i morgen. Lige nu skal vi bare slappe af. De smertestillende midler har hjulpet, og min kæreste er rolig. Så vi vil bare nyde resten af aftenen. Alt bliver godt hurtigt igen.