Min bedste veninde har altid haft problemer. Hun er et menneske, der tænker meget dybt over tingene. Alt. Det kan faktisk være lidt besværligt at være veninde med hende. Jeg får altid en masse spørgsmål, som kræver, at jeg tænker dybt, før jeg svarer. Men hun er sød. Hun er kærlig. Også lidt naiv en gang i mellem. Og så har hun en hukommelse som en elefant. Hun kan fx godt finde på at minde mig om ting, vi har talt om for 20 år siden, og som jeg fuldstændig har glemt, at jeg har nævnt.

Psykoterapeut?

For nogle uger siden kontaktede hun mig. Jeg blev glad, fordi hun tog kontakt. Det plejer at være mig, som kontakter hende. Hun ringede mig op og ville gerne høre, om jeg syntes, at det ville være ok, hvis hun gik til psykoterapeut i København hos https://healthyyou.dk/psykoterapi/. Hvad svarer man på sådan et spørgsmål? Selvfølgelig siger man, at selvfølgelig er det ok, for terapi gavner da alle. Og man siger også, at det behøver hun slet ikke at spørge om. Sådan var min umiddelbare reaktion. Men efter at have sagt en masse opmuntrende ting til hende gik det op for mig, at hun slet ikke ville spørge, om det var ok.

Hun har besluttet sig

Hun ville meddele mig, at hun har besluttet sig. Og jeg er fuld af beundring over, at hun endelig har besluttet sig. Det har taget meget lang tid. Men endelig. Hun er på vej tilbage fra en periode med depression og stress. Jeg føler et eller andet sted, at jeg er en stud. Du ved: sådan et dumt kalvehoved. Der ikke forstår noget som helst. Hvorfor ringede hun op, og spurgte, om det er ok? Fordi hun gerne vil sige, at hun har besluttet sig for at komme videre i sit liv. Og fordi hun stoler på mig. Og så her jeg bare svigtet ved at sige, at det er helt ok. Jeg har ikke sagt til hende, at hun bare skal komme, når det bliver svært for hende at komme igennem det forløb, som hun nu skal ind i. Jeg har virkeligt dårlig samvittighed overfor hende. Hun må hade mig.

Vil skrive hende et brev

Jeg beslutter, at jeg skal sætte mig på min brede popo? (Sagt på dansk: Røv) og få skrevet et brev til hende. Jeg vil forklare, at jeg har dårlig samvittighed over at svigte hende. Jeg vil fortælle hende, at jeg er her, for hende når som helst. Og jeg vil tilbyde hende, at jeg tager med hende til de første sessioner hos psykoterapeuten i København, hvis hun føler, at det vil hjælpe hende. Jeg vil også fortælle hende, at hun altid skal tænke på, at jeg vil være lige ved siden af hende – også selvom jeg sommetider misforstår, hvad det er, hun siger. Og at jeg vil arbejde på at blive bedre til at forstå hende. Hun er jo en juvel i mit liv. Vi giver hinanden gode stunder sammen. Det har vi altid gjort. Lige siden dengang vi gik i gymnasiet sammen. For måske mere end 35 år siden.