Der er altså mange gode grunde til, at man for mere end 100 år siden begyndte at indlægge linoleum på gulve i store offentlige bygninger, hvortil borgerne havde adgang. Fx på hospitaler eller socialforvaltningens kontorer. En af de vigtigste grunde til, at man gjorde, det dengang var, at linoleum er nemt at holde rent. Og det var/er et rimeligt billigt materiale. Samtidigt er det også et meget slidstærkt materiale.
Det er moderne igen
Disse kvaliteter er vi ved at genopdage. Og ja, det er selvfølgelig også vigtigt, at vi er klar over, at når vi taler om linoleum, så taler vi om et rent naturmateriale. Vi er ved at bevæge os væk fra kunstige materialer og kemikalier. Vi sætter pris på det naturlige og det økologiske. Vi er bevidste om, at vi skal have et godt indeklima, og vi ved, at hvis vi bruger de rigtige materialer på den rigtige måde, så vil vi ikke kun bidrage til at beskytte miljøet, men også os selv, fordi vores arbejds- og livsbetingelser bliver bedre. Og her skal dele af det offentlige system have et stort skulderklap. Det har nemlig holdt fast i, at der skal linoleum på de offentlige skolers gulve. De har stædigt holdt fast i at bruge et naturmateriale, der er blødt at gå på – og som i nogle tilfælde har betydet, at der ikke er blevet slået store huller i hoveder på børn, der har leget lidt for vildt.
Mange tænker “folkeskole” men…
”Linoleum” tænker du sådan lidt med en hovedrysten og en fornægtelse af at ville kende til det. Du kan nemlig kun huske, at der var linoleum på folkeskolens lange – uendeligt lange gange – og du brød dig ikke om folkeskolen. Det var ikke særligt pædagogisk, at I skulle stå der ved klassedørens knagerække, inden I måtte gå ind i klasselokalet. Den der sure lugt af sved og regn. Den der lidt søde, klistrede fornemmelse af at stå på et gulv, der ikke er glat, men heller ikke skridsikkert. Var det ikke et linoleumsgulv? Sådan i en kedelig, gråbrun farve? Jo, det var det. Og jeg kan virkeligt godt forstå, hvis mindet får dig til at afvise linoleum, som et godt materiale.
Uendelig designmuligheder
Her er det dog, at jeg må sige til dig, at heldigvis er designerne blevet tusindvis gange, bedre til at lave gode rum, hvor skolebørn kan få dejlige oplevelser – både i frikvarterer og i undervisningstimerne – men linoleum bliver stadig brugt som gulvbelægning på de nye skoler. Linoleum er ikke længere kun det der brune, kedelige gulv. Linoleum fås i hele regnbuens farver – og flere til. Og ja, ungerne behøver ikke længere at stå på rad og række ved knagerækkerne for at få lov til at komme ind i klasselokalerne. De bliver faktisk ofte undervist ude i fællesområderne, hvor de sætter sig på møbler, der er blevet placeret der. Det er en hyggeligere skole, de går på nu. Den er farverig. Gulvene er farverige. Lokalerne er farverige. Får du det dårligt, når du selv skal hente dit barn i skolen? Nej, vel? Også selvom det er en traditionel skole – med linoleum på gulvene, knagerækker, klasselokaler og regler for, hvordan man skal opføre sig.