Jeg er netop rundet de 50 år. Mine øjne er relativt gode, men jeg er nødt til at bruge skærmbriller ved min computer. Det første jeg gør, når jeg sætter mig ved min computer, er at tage mine briller på. Sådan har det været i cirka 5 år nu. Jeg har sådan et blåt filter på mine briller, der filtrerer skadelige stråler fra computeren fra. Det fungerer rigtig godt. Når jeg forlader skrivebordet, er det første, jeg gør, at tage mine briller af. De gør mig lidt rundtosset at gå rundt med.

Det seneste år til to har jeg haft problemer med at læse for eksempel opskrifter, noget på min telefon, varedeklarationer etc. – alt det med småt. Det fik mig til at gå til en optiker og få en synsprøve. Forslaget var progressive briller, som har 3 synsfelter. Nu har jeg haft dem i et par uger, og jeg føler mig ikke godt tilpas med dem. Jeg føler, jeg går i en tragt, og at jeg ser dobbelt med dem. Jeg vil gå op til optikeren igen og se, om de ikke kan gøre noget ved linserne, så jeg kan få det bedre med dem.

Nu har jeg så også besluttet mig for at se på, hvad der skal til for at få en brillefri øjenoperation. Det kunne være et hit. Man kan få synskorrektion med enten linser eller laser.

Lokal øjenlæge på øjenhospital

Jeg har søgt efter en øjenlæge i Hellerup, da det er der, jeg bor. Jeg fandt en øjenlæge i Charlottenlund, som ser rigtig god ud, så dem vil jeg prøve.

Jeg kan se, at man skal være over 50 år for at få en linseoperation, så det passer jo fint, så kan jeg jo høre om begge muligheder med linser og laser.

Har du erfaring med brillefri øjenoperation? Input hører jeg gerne.