Efterårsferien starter lige om lidt. Og jeg skal bare være herhjemme. Ligesom i sommers. Jeg havde ellers glædet mig meget til, at vi skulle på skiferie i Norge med Dansk Bilferie. Jeg kan jo godt regne ud, at vi ikke kommer afsted, selvom vi talte om det i sommers. Norge er mit fædreland nr. 2. Vi tager altid derop, når vi har muligheden for det. Men i år har vi slet ikke været der. Og jeg savner at se mine venner deroppe. Sådan face to face du ved. Vi skyper naturligvis og fortæller om, hvad der sker, men det er bare ikke det samme.

Mine forældre

Mine forældre har ikke sagt noget om, at vi ikke kommer afsted – endnu. Men jeg ved, at den samtale kommer i aften. De har været søde og forstående, og de har prøvet at gøre alt, hvad de kan, for at mig og min lillebror ikke savner noget. De kan bare ikke gøre noget ved, at vi ikke kan være sammen med vores venner. I sommers var vi på en lille ferie her i Danmark. Det var camping, som vi godt kan lide. Min far har lært os, at vi skal være åbne overfor andre menneskers måder at håndtere deres hverdag på. Og det har vi lært meget om på de campingferier, vi har været på.

Italien er skønt

Jeg kan huske for et par år siden. Dengang havde min far lejet et mobilehome i Italien, og vi kørte rundt i Norditalien og så de flotte landskaber, boede på campingpladser, hvor vi lærte en masse om spaghetti og pastasaucer. Og havde det vanvittigt hyggeligt sammen med de lokale i området. Det var en fantastisk tur. Og jeg ville ønske, at vi kunne komme afsted snart igen.

Der er mange i min klasse, som rynker lidt på næsen af campingferier. De burde faktisk skamme sig lidt. Fordi? Ja, fordi de fortæller mig, at de er bange for at møde mennesker og andre måder at håndtere tingene på. Og når man er bange for det, så lukker man sig inde i en skal, som kan være svær at nedbryde. Og er skallen lukket, så er hjernen, også lukket. Got it? Hjerne – Skal.!

Camping i Italien er superferie

Når jeg tænker på vores camping i Italien, så kan jeg ikke lade være med at tænke på de idéer, vi fik, da vi var afsted. Min mor begyndte at udvikle en idé om at rejse i et helt år. Bare tage orlov fra skolen og arbejdet og rejse ud i verden med et mobilhome. Bo på små pladser, hvor folk kommer hinanden ved, og hvor vi lærer om hinanden. De lærer om os, og vores måde at leve og bo på – og vi får indsigt i, hvordan de gør.

Min far var lidt mere besindig. Han ville gerne have, at vi holder os inden for Europas grænser. Han syntes, at det er lidt langt at køre til Indien. Det er nemlig ham, der kører. For det meste. Min mor sørger for alt det andet undervejs: Sandwich, stop ved rastepladser og tissepauser. Og det er skønt at være på campingferie dem.